43 35 35 40
Impulsen

Husk MORS dag d. 13. maj.

Husk at det er MORS dag d. 13. maj.

Kom over på kreaværkstedet og lav en lille gave til din mor.

På værkstedet arbejder vi med udgangspunkt i vores målsætning og værdigrundlag.

Derudover støtter og vejleder vi medlemmerne i at arbejde kreativt med forskellige materiale og metoder.
Vi ser processen - ikke kun produktet som værdifuldt.

Medlemmerne er medbestemmende i bestilling og indkøb af diverse ting til brug på værkstedet.

Vi arbejder ofte med forskellige temaer, såsom - Popart, smykkefremstilling, fastelavn, halloween m.m., men der er altid tid og plads til at lave en fødselsdagsgave eller lignende.

Her kan man bruge store armbevægelser eller være fordybet i en lille detalje.

Vi støtter medlemmerne i sociale relationer - både via det kreative og via det daglige samvær.

Værkstedet skal være et rart og trygt sted for alle at færdes.

Betaling

Man kan sætte penge ind på sin konto på Iportalen som kan bruges til at købe ting man kan lave på værkstedet.

Det kan f.eks være malerier, læder, smykker, syting, pensler og alt muligt andet.

Det er muligt at få en kasse som man kan opbevare sine værkstedsting i.

Da der ikke er ret meget plads til opbevaring af ting, bliver vi nødt til at tømme bordet en gang hver måned.

Så husk at tage dine ting med hjem, eller læg dem i din skuffe når de er tørre.

Slim

Fra mandag d. 30. april  - onsdag d. 9. maj laver vi slim på værkstedet.

Der er 6 medlemmer der kan lave det om dagen.

Du skal tilmelde dig på Iportalen.

Glasgravering

Kom ind og prøv glasgravering. Det er sjovt, anderledes, lidt svært men det bliver bare super flot.

SÅ STARTER VI MED POPART IGEN!

Så er det tid til at lære at lave nogle fantastiske billeder.

Vi skal i gang med at lære at lave nogle fede baggrunde til vores popartbilleder og derefter male vores idol, mor, far, søster eller andet.

Der bruges papir, aviser, skabeloner, stencils, gamle duge, sprayflasker, grafitti, masser af maling og meget meget mere.

Det eneste det kræver er tålmodighed, for det er en proces og der er ventetid - både med at maling tørre og at man kan komme til overheadprojektoren. Og sommetider må man bare male det hele over igen og starte forfra.

Det er en fantastisk oplevelse at udfolde sig så kreativt og frit - Der er nemlig næsten ingen grænser.

POPART

Zentangling

Vi er gået i gang med at fremstille mange forskellige ting.

I denne skønne blanding af kreative processer, har vi også kastet os ud i forsøg med ZENTANGLE.

Zentangle er en metode, hvor du på en nem, afslappende og sjov måde kan lære at skabe smukke billeder ved blot at trække på strukturerede mønstre. Alle kan bruge metoden til at skabe smukke billeder.

Så kom forbi og vær kreativ. Det er helt gratis.

Perleplader for en god sag

Kunne du tænke dig at gøre en forskel? 

Perlepladerne skal gives til nyreforeningen og hjælpe med at belyse nyresygdomme.

Vil du hjælpe? Så kom og lav en perleplade hver dag på værkstedet.

Walk of fame

Vi kreere trædesten til haven, så man kan komme nogenlunde tørskoet fra hus til pavilloner.

Kom og vær med til at lave din/jeres super smarte seje smukke fantastiske cementsten til Impulsens have.

Pixel art

Vi laver pixel art på værkstedet.

Kom og vær med.

Armbånd af faldskærmssnor

Vi laver armbånd ud af faldskærmssnor.

De bliver så smukke - knuder, farver og perler. Det er også for drenge!

Glæd jer!